1. Generelt
1.1 Disse handels- og servicebetingelser gælder for alle aftaler indgået med Din Rengøringshelt, medmindre andet er aftalt skriftligt.
1.2 Ved booking af rengøring accepterer kunden nedenstående betingelser.
1.3 Din Rengøringshelt tilbyder rengøring til både private og erhverv.
1.4 Din Rengøringshelt forbeholder sig retten til løbende at opdatere handelsbetingelserne. De gældende betingelser vil altid være tilgængelige på hjemmesiden.
2. Booking og aftale
2.1 En booking anses som bekræftet, når tidspunktet er aftalt mellem kunden og Din Rengøringshelt via mail, telefon, SMS eller anden skriftlig kommunikation.
2.2 Faste rengøringer fortsætter løbende, indtil aftalen opsiges af en af parterne.
2.3 Der er som udgangspunkt ingen binding på private rengøringsaftaler, medmindre andet er aftalt skriftligt.
2.4 Din Rengøringshelt forbeholder sig retten til at afvise opgaver, som vurderes uhygiejniske, sundhedsskadelige, ulovlige eller uforsvarlige.
3. Priser og fakturering
3.1 Alle priser oplyses i danske kroner og er inkl. moms, medmindre andet fremgår.
3.2 Rengøringen faktureres som udgangspunkt efter hver udført rengøring og, hvis muligt, senest dagen efter besøget.
3.3 Betalingsfristen er 8 dage fra fakturadato.
3.4 Ved manglende betaling forbeholder Din Rengøringshelt sig retten til at sende rykkere samt pålægge renter og gebyrer i henhold til gældende lovgivning.
3.5 Ved længerevarende manglende betaling kan samarbejdet ophøre uden yderligere varsel.
4. Minimumsfakturering
4.1 Der er minimumsfakturering på 2 timer pr. booking, medmindre andet er aftalt skriftligt.
5. Aflysning og ændringer
5.1 Kunden kan frit aflyse eller flytte en rengøring indtil 24 timer før det aftalte tidspunkt.
5.2 Ved aflysning senere end 24 timer før rengøringen forbeholder Din Rengøringshelt sig retten til at opkræve minimumsfakturering svarende til 2 timers rengøring.
5.3 Hvis kunden aflyser ved ankomst, manglende adgang eller under besøget, kan rengøringen ligeledes faktureres som en almindelig booking.
5.4 Ved gentagne aflysninger eller ændringer med kort varsel forbeholder Din Rengøringshelt sig retten til at afslutte samarbejdet.
5.5 Din Rengøringshelt forbeholder sig retten til at flytte eller ændre en rengøring ved sygdom, trafik, vejrlig eller andre uforudsete forhold. Kunden vil i så fald blive informeret hurtigst muligt.
6. Adgang til boligen
6.1 Kunden er ansvarlig for at sikre adgang til boligen på det aftalte tidspunkt.
6.2 Hvis vores medarbejdere ikke kan få adgang, eller rengøringen ikke kan udføres som aftalt, kan besøget faktureres som en almindelig rengøring.
6.3 Hvis kunden udleverer nøgle, alarmkode eller lignende, behandles dette fortroligt og anvendes udelukkende i forbindelse med udførelse af rengøringen.
6.4 Kunden er ansvarlig for at oplyse relevante informationer om adgangsforhold, alarm, husdyr eller særlige forhold i hjemmet.
7. Rengøringens omfang
7.1 Rengøringens omfang afhænger af den bookede tid, boligens størrelse samt boligens stand ved ankomst.
7.2 Den tid, der afsættes til rengøringen, aftales i fællesskab mellem kunden og Din Rengøringshelt ud fra boligens størrelse, ønsker og rengøringsbehov.
7.3 Eventuelle tidsestimater er vejledende og ikke en garanti for, at alle ønskede opgaver kan nås indenfor den bookede tid.
7.4 Hvis boligen er i væsentligt dårligere stand end forventet, eller hvis der ønskes ekstra opgaver under besøget, kan det være nødvendigt at tilkøbe ekstra tid.
7.5 Din Rengøringshelt anbefaler, at kunden prioriterer opgaverne ved særlige ønsker eller begrænset tid.
7.6 Din Rengøringshelt forbeholder sig retten til at springe opgaver over, hvis de vurderes sundhedsskadelige, uforsvarlige eller kan medføre risiko for skade på medarbejder eller inventar.
8. Produkter og udstyr
8.1 Det aftales ved booking, om kunden eller Din Rengøringshelt medbringer rengøringsmidler og udstyr.
8.2 Kunden er ansvarlig for, at egne rengøringsprodukter og redskaber er forsvarlige og egnede til brug.
8.3 Din Rengøringshelt forbeholder sig retten til at afvise brugen af rengøringsmidler eller kemikalier stillet til rådighed af kunden, hvis medarbejderen ikke kender produktet, ikke er blevet introduceret til korrekt brug, eller vurderer produktet som potentielt farligt eller sundhedsskadeligt.
8.4 Din Rengøringshelt kan ikke holdes ansvarlig for skader som følge af defekt, uhensigtsmæssigt eller uegnede produkter og udstyr stillet til rådighed af kunden.
9. Reklamation og kvalitet
9.1 Hvis kunden oplever fejl eller mangler ved rengøringen, skal dette meddeles hurtigst muligt og senest 7 dage efter rengøringen er udført.
9.2 Reklamationer skal dokumenteres med billeder eller video, så forholdene kan vurderes visuelt.
9.3 Det er ikke tilstrækkeligt alene at beskrive forholdene mundtligt eller skriftligt.
9.4 Ved godkendt reklamation forbeholder Din Rengøringshelt sig retten til først at forsøge at udbedre forholdet, før eventuel kompensation vurderes.
9.5 Manglende dokumentation kan medføre, at reklamationen afvises.
9.6 Kompensation gives som udgangspunkt ikke for forhold, der ikke er dokumenteret eller hvor kunden selv har udbedret forholdet inden kontakt til Din Rengøringshelt.
10. Skader og forsikring
10.1 Din Rengøringshelt er erhvervs- og ansvarsforsikret.
10.2 Eventuelle skader skal anmeldes hurtigst muligt og senest 7 dage efter rengøringen samt dokumenteres med billeder og en beskrivelse af forholdet.
10.3 Din Rengøringshelt kan ikke holdes ansvarlig for almindeligt slid, skjulte fejl/mangler, ældre eller skrøbelige genstande eller skader som følge af mangelfuld vedligeholdelse.
10.4 Din Rengøringshelt hæfter ikke for eksisterende skader el. lign.
11. Personale og vikarer
11.1 Din Rengøringshelt forbeholder sig retten til at sende en anden medarbejder eller vikar ved sygdom, ferie, transportmæssige forhold eller planlægningsmæssige årsager.
11.2 Hvis den faste medarbejder ikke har mulighed for at komme, vil kunden som udgangspunkt altid blive informeret herom inden rengøringen.
11.3 Din Rengøringshelt bestræber sig altid på at sikre stabilitet, høj kvalitet og så få udskiftninger som muligt.
11.4 Din Rengøringshelt kan ikke garantere, at samme medarbejder udfører rengøringen hver gang.
12. Ansvar
12.1 Din Rengøringshelt hæfter ikke for indirekte tab, driftstab, følgeskader eller tab som følge af forsinkelser.
12.2 Din Rengøringshelt kan ikke holdes ansvarlig for forhold udenfor virksomhedens kontrol.
13. Force majeure
13.1 Din Rengøringshelt kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller manglende udførelse som følge af forhold udenfor vores kontrol, herunder sygdom, trafikale forhold, ekstremt vejr, strejke, myndighedspåbud, tekniske problemer eller lignende.
14. Persondata
14.1 Personoplysninger behandles fortroligt og anvendes alene i forbindelse med booking, planlægning, kundeservice og fakturering.
14.2 Din Rengøringshelt videregiver ikke personoplysninger til tredjepart, medmindre dette er nødvendigt for levering af ydelsen eller følger af lovgivning.